Billed-kvaliteten er helt i orden, skarpheden også på mit nye logi-Tech 510, web-camera.
Web-kameraet er meget brugervenligt, og det fylder næsten ingenting.
Antagelig skaber det lille web-kamera mindre kameraskræk for nervøse ”ikke-medietrænede” personer, idet det synes nemmere at fokusere på dette lille stykke teknik, uden en følelse af at betragte et stort sort tomrum, som mange gør, når de fokuserer blikket og viser seerne interessen i at videreformidle deres viden på et eller flere områder.
Det er et rigtig godt stykke værktøj til medietræning eller som støttende forberedelse til konference-oplæg og lign. Grundlæggende mener jeg at Web-kameraet bør ses en mulighed for styrkelse af den enkelte, med de nuværende muligheder.
Men jeg ville virkelig ønske, at web-kameraet bedre kunne rumme to personer, der sidder hver for sig inden for meget kort afstand af kameraet, som man ofte gør som rapporter.
Tanken om to-tre personer er helt oplagt, ikke blot i interviewsammenhænge, det jeg ønsker muliggjort, vil også kunne bruges i andre sammenhænge, derfor ser jeg med en vis optimisme (håb) frem til, at I fortsætter en nødvendig videreudvikling af linsen i Web-kameraet, så denne – alene, gøres justerbar med en remote control.
Det ville være helt fantastisk, hvis kameralinsen kunne justeres både opad og nedad og til siderne – i et ikke-låst, men let flow mellem de to-tre deltagende.
Det ville lette mange ellers nødvendige kameraopgaver, idet man ellers ofte fokuserer mindst et kamera pr. person, således at interviews mellem to personer ikke kræver flere kameraer sammenkørt, for derpå at klippes sammen. Jeg synes nyhederne, hvor man så ser disse, kommercielle tv-stationer såvel som de mange små uafhængige rapportere og hjemmegjorte journalister, der bringer nyheder til os fra hele verden generelt klippes som rå og korte klip. Det er at nedgøre seerne at sige, at disse ikke kan fokusere eller holde interessen længe nok – og usmageligt mange blodige klip, personligt har jeg det i hvert fald sådan, at jeg mener det er manipulerende eller meget nemt at forføre mennesker med den virkelighed, der kontrolleres af lynklip indenfor kameraets ”horisont”. Og nødvendigheden af journalistik, der kan give et troværdigt indblik i en svært overskuelig verden med diverse skjulte dagsordener bag krige, lovgivninger og hvad det sig må være. Falsk flag operationer for at muliggøre frygt i befolkningen, der – som var det en tovtrækning - giver afkald på mere og mere selvbestemmelse, for falsk tryghed.
Dette ses tydeligt i London, hvor der siden 9.11 har fået opsat et kamera pr. 14 mennesker overalt i offentligt rum, og det er ødelæggende overhovedet at beskæftige sig med både George Orwell’s 1984, såvel som Einsteins sagde “
Albert Knew…
“The prestige of government has undoubtedly been lowered considerably by the prohibition law. For nothing is more destructive of respect for the government and the law of the land than passing laws which cannot be enforced. It is an open secret that the dangerous increase of crime in this country is closely connected with this.”
Albert Einstein, “My First Impression of the U.S.A.”, 1921
Kameralinsen giver en sammenhængende og levende præstation, som set gennem en tredieparts øjne.
Linsen skal kunne begrænses i forskellige yderpunkter, så ”studiet”, råderummet kan indsnævres, om nødvendigt. Ideen er, at kameraet forbliver meget lille og lige så umiddelbart nemt monterbart og muliggør “rene” omgivelser, da det jo ikke just er et repportage kamera, som skal kunne bringes med rundt i felten, men oplysninger og meningstilkendelser, der ikke nødvendigvis er de samme, som de kontrollerede medier tilkendegiver. Værdifuldt, fordi mange får mulighed for at ytre sig og vi hylder ytringsfriheden – samt retfærdigheden, som vi efterhånden må lede længe efter.
Hvad er det for noget svineri f. eks. at 9/11 ikke undersøges trods det udtalte ønske i befolkningen om at få aflivet myten om, at det var en lille håndfuld terrorister fra Al Quada, der på mystisk vis havdeb tilegnet sig en ikke tilgængelig viden om mulig nedbringning af de to tårne, der blev ramt - samt nedstyrtningen af bygning 7, som var den tredie skyskraber, der pulveriseredes.
Og da ingen er i tvivl om, at de mange tons perfekt anbragt nanotermit i alle de højtsikrede skyskrabere, hvor højtuddannede finansfolk og andre mulige strategiske mål var samlede, føler jeg mig overbevist – især ved Niels Harrits nemt tilgængelige grundlæggende og uddybende foredrag, hvor alle spørgsmål også blev besvaret. Dog har Niels Harrit aldrig tilsluttet sig en eneste teori om komplottets årsag, målet andet end det rent geografiske, så jeg tillader mig at tænke, at der var mennesker i bygningerne – bygning 7 husede alt bevismateriale af CIA, tvivlen går ikke på, om det var en konspiration – tvivlen efterlader ufattelig mange ubesvarede spørgsmål - og derpå følgende teorier.
911avisen.dk – Kendte danskere tror ikke på den officielle 9/11 …
BYGNING 7. Ikke kun amerikanske statsborgere, professorer, piloter, arkitekter, ingeniører, sprængstof- og nedrivningseksperter, tidligere CIA-folk
Det var ikke nødvendigt at nedrive tårnene for at invadere Irak og Afganistan - men det er en konspirations-teori blandt mange andre.
Det er infamt, hvilken svinestreg amerikanerne har begået og begår på Guantanamo-basen i Cuba.
Et kamera med omtalte muligheder findes måske allerede, men jeg tvivler, fordi det ikke overhovedet har været på dagsordenen i main-stream-media at formidle nyheder mindre darmatisk – gennem mindst to årtier – de mange alvorlige klip flagrer forbi os - en strøm af klip, vi ser oftest slet ikke værten, værterne, mens vi bombarderes med forfærdende visuelle indtryk af vold, død og menneskelig afstumpethed.
Det er på tide at se ind bag rædslen og kaoset.
Vi har ikke behov for flere overgreb, og det er overgreb mod psyken udelukkende at fokusere på en forsvarsløs befolkning og de rædsler og tab, befolkningen konfronteres med.
Lidt selvransagelse er vist på sin plads.
Er det blevet sådan, at vi skal have en portion nyheds-gru hver dag, for selv at føle os bedre tilpas, for så er menneskene da virkelig blevet for syge?
Psykologisk mener jeg, at det er mere effektfuldt og bliver mere levendegjort for publikum, der er vant til en udbredt praksis af, at de undervurderes groft. I stedet for at blive præsenteret for eksempelvis de sidste nyheder, bliver seeren udsat for et sandt bomdardement af oftest både visuelle og auditive effekter. Der tages ingen hensyn overhovedet til seeren. Børn, unge og videre op til meget gamle mennesker.
De såkaldte eksperter tillæger os mindre koncentrationsevne end selv ADHD diagnostiserede. Menneskelig lidelse og rædsel spredes via korte stadigt skiftende klip, sådanne klip, hvor man ”næsten” genkender det menneskelige, det der var før det rapporterede skete. Sådanne klip er usunde for den menneskelige psyke, hvis vi endelig skal konfronteres med krig, død og ulykke, bør det være i klip, der i det mindste er lange nok, til at vi er i stand til at forstå det frygtelige, der er indtruffet og som vi bevidner på medierne. Ikke skade på skade, og gru, armod og afmagt.
Verden virker rodet og kaotisk præsenteret i den rå ”klip -på-klip” form.
Jeg har lært at filme og klippe udfra nogle helt anderledes principper, for at fremherske en stemning, belyse et emne, fuldføre en action via forskellige vinkler så den ses som hele den sammenhængende bevægelse, den er, naturligvis oftest fra flere mulige vinkler.
Jeg synes, det er skammeligt, at vi reduceres til mennesker, der for alt skal underholdes – uanset hvor alvorligt et emne der berøres – som skulle vores blodtørst være større end vor medmenneskelige interessse og empati.
http://deoxy.org/video?v=P-8fIi2Xck4
